Velkommen til Jydsk Atomkraft A/S

Her ses bygninger, der indeholder Reaktor 1 samt de ansattes kantine og bar. Reaktoren er baseret på russisk højteknologi.

Er du også træt af at spare på energien?
Er det irriterende at skulle lukke for varmen, når man åbner vinduerne?
Så skift til Jydsk Atomkraft A/S!

 

Jydsk Atomkraft A/S leverer elektricitet til hele forsyningsregion Jylland fra vores tre atomreaktoranlæg, der alle er placeret i Jylland.

Energi fra Jydsk Atomkraft A/S er billig og miljøvenlig energi produceret helt uden brug af smudsede fossile brændstoffer.


Information om atomkraft i Danmark

Jydsk Atomkraft får mange henvendelser fra folk, der er har spørgsmål om sikkerheden ved atomkraft og om reglerne for atomkraft i Danmark.
Vi har derfor lavet et dokument, der belyser nogle af de oftest stillede spørgsmål. Læs dokumentet her.

 

Overclocket strøm

Du kan læse alt om JAAS' mest populære produkt, High-Speed Strøm® på denne side.

Nyheder og artikler:

JAAS opjusterer (d. 04-04-2008 10:50)
Vellykkede financielle dispositioner giver afkast, og JAAS opjusterer forventningerne til årets resultat med 62 millioner kroner.

Tænd lyset, Danmark (d. 03-04-2008 09:59)
Vær med til at gøre en forskel - tænd alt lys og alle husholdningsapparater d. 20/4!

JAAS indgår samarbejde med medicinalfirma (d. 09-04-2007 11:32)
JAAS leverer "råvarer" til et medicinalfirma, der også fokuserer på kvalitetsprodukter fremfor ligegyldige officielle godkendelser.

Den lille Atomfysiker (d. 18-12-2006 13:02)
"Den lille Atomfysiker" er årets julegaveidé. Inkluderer en mini-reaktor og brændselsstave.
Nu også med bonus-gave!

Center for Informatik (d. 01-09-2006 10:16)
Elever på Center for Informatik har al for meget tid. Til gengæld er de ikke særlig dygtige til at stave. Det fremgår af en række mails, JAAS har modtaget.

JAAS på Food-Expo i Herning (d. 06-04-2006 09:47)
Læs om BAT-CLEANER® - JAAS' nyeste produkt, der uskadeliggør mikroorganismer, og som kan bruges i såvel hjemme- som restaurationskøkkener.

JAAS støtter nyt haj-opdrætningsanlæg i Limfjorden (d. 28-03-2006 11:06)
JAAS har valgt at sponsere et nyt haj-opdrætningsanlæg i Limfjorden. Virksomheden bag anlægget - Killer Shark Production inc. - er både miljøbevidste og socialt ansvarlige.

Atomkraft ulovligt? (d. 14-03-2006 09:26)
En borger mener, at atomkraft er ulovligt i Danmark. Konsulent Johannsen gør rede for lovgivningen på området.


Ikke muligt at besøge JAAS? (d. 08-03-2006 11:17)
Konsulent Johannsen beklager, at det i øjeblikket ikke er muligt at besøge JAAS' anlæg, som alle er i forhøjet sikkerhedsberedskab.

JAAS forsøgt truet til tavshed! (d. 27-02-2006 21:41)
Med en truende email har nogen forsøgt at lukke www.jydskatomkraft.dk.
Naturligvis bukker JAAS ikke under trusler af nogen slags!

Korrespondance:

Gamma-Net (fra Niels Chr. Sørensen d. 11-05-2007 09:23)
JAAS indgår samarbejde om trådløst internet baseret på gammastråling.

De højere magter støtter JAAS (fra S. Xidneb d. 02-03-2007 11:17)
Pensioneret tv-degn, S. Xidneb, forsikrer, at de højere magter går ind for atomkraft, men beder om forsikring for stabile leverancer af energi.

Fake? (fra Bjørn d. 18-01-2007 11:12)
PR-konsulent Johannsen svarer på et spørgsmål fra en elev på Gudenåskolen om JAAS' motiver.

Iran, atomkraft, atomvåben? (fra Lars Skovballe d. 06-09-2006 12:17)
En forbruger spørger om mulige konsekvenser for Irans atomkraftindustri ved et eventuelt angreb fra USA.

Nordkorea utilfredse (fra Kim Jong Il d. 05-07-2006 10:55)
Nordkorea er utilfredse med deres nye JAAS-missil. Ganske grundløst beskyldes JAAS for fejl og mangler i leverancen.